HJEM OM MIG RÅDGIVNING KONTAKT

Velkommen - jeg hedder Mimi Thyregod

Jeg er læge, Ph.d. og mor til tre. Og så er jeg læge med hjertet på rette sted – drevet af et brændende ønske om at skabe tryghed, overblik og mening for mennesker, der står midt i sygdom og uvished. Efter mere end 15 år i det danske sundhedsvæsen – både på hospitaler, i almen praksis og i forskningsverdenen – har jeg set, hvordan alt for mange patienter og pårørende bliver tabt i systemet. De løber fra den ene afdeling til den anden. De får undersøgelser og behandlinger uden helt at forstå hvorfor, og information går tabt i skift og overgange. De føler sig alene, bange og overladt til sig selv. Det vil jeg lave om på.

Photo of Me

Jeg har skabt mit tilbud, fordi jeg ved, hvor meget det betyder at have én ved sin side, som både forstår systemet – og ser mennesket bag journalen. Når du samarbejder med mig, får du en læge, der lytter, forklarer og følger dig hele vejen. Jeg læser med i din journal, deltager som bisidder, oversætter fagsprog til menneskesprog og sørger for, at du føler dig tryg, mødt og får dit budskab igennem. Med faglighed, tid og nærvær.

Jeg kan ikke trylle og det er ikke en smutvej i systemet. Jeg sender ikke henvisninger og udskriver som udgangspunkt ikke medicin. Men jeg kan være din medicinske sparringspartner - en tovholder der tager ansvar for helheden– og sikrer, at intet bliver overset, og at du forstår, hvad der sker, og hvorfor det sker. Det giver mening for mig. Og tryghed for dig.

Tak fordi du kiggede forbi.

Mimi

Eksempler på rådgivning

Du behøver ikke stå alene i et forløb, der er uoverskueligt. Skriv eller ring til mig, så tager vi en uforpligtende snak og finder den løsning, der passer til dig – i jeres tempo og med ro på. Har du brug for hjælp i en konkret situation, aftaler vi en timepris. Det kan være, at jeg er bisidder ved en vigtig samtale på hospitalet, eller at jeg gennemgår og oversætter din journal, prøvesvar og planer, så du forstår, hvad der sker – og hvorfor. Hvis du ønsker kontinuitet og tryghed over tid, kan vi lave et forløb på tre til seks måneder. Her følger jeg dig løbende på tværs af afdelinger, læser med i journalen, holder øje med prøvesvar og sikrer, at plan og behandling hænger sammen. Vi mødes efter behov – fysisk eller online – og der er mulighed for at kontakte mig akut, fx ved pludselig indlæggelse.

Prisen aftaler vi altid på forhånd, så der er fuld transparens. Du kan vælge mellem timepris eller en samlet pakke alt efter behov. Kontakt mig, hvis du vil have overblik, oversættelse til “almindeligt dansk” og en erfaren læge på din side.

Her er eksempler på tidligere rådgivning. Klik på billedet for yderligere information.


'Jeg har altid elsket lægefaget og ønsker at gøre en forskel for mine patienter.' <br><br> - Mimi





KONTAKT

Kontaktinformation

Dialog og sparring er meget vigtigt for mig. Ring eller skrive gerne for en helt uforpligtende dialog, så kan vi sammen drøfte om jeg også kan hjælpe dig.

Jeg vil gerne høre fra dig!

   Svanemøllevej 23, DK-2100
   29 82 81 97
   mimi@medicaladvice.dk
   CVR-nummer 45911128

Ring for en kop eller send en besked: